DET DER MED AT VÆRE GRAVID, BLIVER BARE ALDRIG HELT MIG…..

Skrevet af Permalink 0

Jeg ved godt jeg egentlig ikke må sige det…… men, jeg bliver altså aldrig tosset med at være gravid. Det er faktisk vildt irriterende at jeg ikke bare kan nyde det, og have følelsen af at det er fantastisk. Jeg havde ikke følelsen første gang og jeg har heller ikke haft det denne gang. Hele sommeren har jeg gået og tænkt på pina colada og kigget misundelig efter alle som sad med en kold øl. Hvad sker der lige for alko-Fifi!!! Det med at kroppen ændrer sig så meget er også dybt frustrerende. Mine bryster (her behøver jeg vel ikke nævne brystvorterne) er blevet dobbelt så store, og jeg er blevet nødt til at købe nye sko, da jeg ikke har et eneste par jeg kan være i længere pga. vand i benene. Man vimser jo heller ikke rundt i noget fedt tøj, alt man tager på skal jo helst have en størrelse som minde om Luna’s jakke fra Bamse og Kylling. Jeg sover også virkelig dårlig om natten, og vågner hele tiden, enten fordi jeg skal tisse eller også har jeg tisset i bukserne. Ja….., ved altså ikke lige hvad er sker for det med at jeg tisser i bukserne, men det er begyndt at ske hvis jeg hoster!!

Dette er jo virkeligt et ømt emne og man kan blive frygtelig upopulær ved at brokke sig over at være gravid, for hvad med dem der forsøger i mange år, eller dem der slet ikke kan få børn!! Det må jo virkelig være frygtelig, og kan slet ikke forestille mig hvordan de må have det. Men det ændrer desværre bare ikke på hvordan jeg har det og hvilke tanker jeg render rundt med. Jeg er selvfølgelig SUPER lykkelig over at vi er så heldige at vi kan, og elsker jo Pelle mere end noget andet, men når det så er sagt, så ville jeg ikke skulle overveje et sekund, hvis det var muligt at bytte med hankønnet. Tror faktisk Mads ville være bedre som gravid end jeg er, thi hi:) 

Jeg har ikke skrevet særlig meget om min graviditet indtil videre, men har helt ærlig ikke vidst hvad jeg skulle skrive. De fleste vil jo gerne læse om hvor fantastisk det er at være gravid og om hvor fantastisk en oplevelse det er med liv i maven. Jeg skal helst ikke tænke alt for meget over at der rent faktisk vokser et barn derinde, for så flipper jeg ærlig talt lidt ud. Jeg syntes det er SÅ fucking underligt at der vokser noget inde i MIN mave, og at jeg på ingen måde har kontrol over hvad der foregår derinde og hvordan det udvikler sig, er vildt grænseoverskridende for mig. Alle de der tanker om, om alt nu også er som det skal være, bare der ikke sker noget under fødslen osv, de kan får mig til at ligge søvnløs det meste af graviditeten.

Under denne graviditet har jeg også være noget mere besværet end første gang, og har en læge der mener at jeg burde være sygemeldt for flere måneder siden. Første gang kunne jeg ALT helt indtil fødslen, jeg var i god form, dyrkede motion flere gange om ugen og spiste forholdsvis sundt. Denne gang har jeg haft smerter i bækkenet allerede fra 4. måned, og er ved at være der (har været der i lang tid) hvor jeg ikke kan stå eller går for lang tid af gangen, hvilket altså giver lidt problemer på jobbet!!! Jeg har siden jeg blev gravid dyrket motion sådan ca. NUL gange!!!! Jeg har overhovedet ikke tænkt over hvad jeg har proppet i munden og har spist præcis hvad jeg har haft lyst til og har nærmest fået abstinenser hvis jeg ikke har fået et glas Cola kl. 11, hvilket nok også er skyld i at jeg vejer betydelig mere denne gang end første gang, uuuuuups:D

Indtil denne weekend, har vi overhovet ikke haft styr på noget som helst, og der er altså kun 5 uger til termin. Vi mangler stadig at få styr på en del, da meget af det vi havde af udstyr sidst var lånt. Jeg har seriøs heler ikke engang købt et eneste stykke tøj, hvilket overhovedet ikke ligner mig. Sidste gang gik jeg jo amok i nuttet baby-tøj. Måske mange har det sådan anden gang?? Jeg får faktisk lidt dårlig samvittighed over ikke at “gå mere op i det” denne gang. Tror bare vi har haft så meget at se til, og tiden er fløjet afsted, og har ikke haft tid til at gå og hygge med forberedelserne som vi gjorde sidste gang, hvilket også er for dårligt!! Mads og jeg har snakket en del om det her i weekenden, og vi har aftalt at efter næste uge gear vi total ned med minus planer og istedet kommer den til at stå på hjemme-hygge uden for mange aftaler og planer. Pelle og jeg skal også ud og have købt den første bamse til lillebror, så lillebror allerede fra dag et har en bamse som dufter af storebror:) Jeg har også valgt at gå på barsel fire uger før termin denne gang, hvilket også er nødvendig. Det glæder jeg mig helt vildt til!!  Så der kommer nok til at handle lidt mere om familie og baby her på bloggen den næste stykke tid;)

Nu ved jeg godt det hele lyder som et surt opstød, og det er jo også sådan jeg har det, MEN en ting er sikker og det er at jeg glæder mig helt vild meget til at lillebror kommer, og kan slet ikke vente med at skulle kysse og kramme på sådan en lille fyr igen. Og glæder mig også til duften af baby, det er altså den bedste duft i verden!!! Jeg må bare indse at jeg er bedre til alt det bagefter med søvnunderskud, lortebleer og gylp end jeg er til at være preggo…..

 

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.