
Jeg var jo i Paris først i Juni, og vil lige dele et par restaurant oplevelser med jer, og vise lidt billeder fra min uge i Paris.

Jeg ankom til Paris omkring midnat, og tog en taxa fra lufthavnen til hotellet. I bedste turist-stil bad jeg den søde taxa-mand om at stoppe ved Eiffeltårnet, så jeg kunne tage et billede. Selv om at jeg efterhånden har set Eiffeltårnet mange gange, bliver jeg stadig betaget.

Den første location vi var på, var på en gammel flyvestation. Hvor der i dag, bliver repareret veteranfly fra 2. verdenskrig. Stedet var super fascinerend men jeg blev faktisk også en smule rørt. Tanken om hvor mange folk der er blevet slået ihjel af de fly eller de piloter som har mistet livet i kampen satte sig som en lille klump i halsen. Det er jo ikke længere siden, end at min mormor kunne fortælle historier om hvordan tyskerne marcerede op og ned af gaderne.

Vi startede meget tidligt om morgenen med makeup, tror det var kl 4.30, at modellen mødte op på mit værelse. Grunden til den tidlige start var, at vi skulle have det flotte lys fra solopgang.

Vi besøgte restautanten Le Gerorges, som ligge på toppen af Centre Pompidou, som er et kunstinstitution og et berømt bygningsværk i Paris, og er opkaldt efter den tidligere præsident Georges Pompidou. Restauranten ligger på 9. sal, så du har den mest fantastiske udsigt over hele Paris. Stedet er ret funky indrettet, og hen på aftenen kom der en dj og spillede lounge musik. Maden er udemærket, men det er klart udsigten og stemningen der gør stedet specielt.

Vi besøgte også restauranten DERRIÉRE, som er FANTASTISK. Det ser ikke ud af meget når man ser det udefra, men ville endda måske gå forbi, hvis man ikke kendte til restauranten. Men er du i Paris, vil jeg klart anbefale dig at bestille bord. Man kan kun bestille bord, på den dag ud ønsker at spise der. Det vil sige at du altså ikke kan forudbestille.

Restaurantens indretning er super cool og hyggeligt. Det ligger i en stor gammel bygning, hvor man har beholdt de gamle små rum, og hvert rum har sit eget tema, hvis man kan sige det, Her ser i soveværelset, hvor du altså spiser i sengen.
Vi fandt også ” The secret room” som er et mega sejt rygerrum. Så smart at bruge et skab som indgang. Jeg så to fyre går ind i skabet, og må indrømme at jeg tænkte mit, indtil det fik op for mig hvad det var, hehe.

Maden levede op til de høje forventninger som stedet indbød til. Maden var moderne og lækker., Det er helt sikkert et sted jeg vil besøge hver gang jeg er i Paris, eller næste gang jeg er i London, hvor der også skulle være en restaurant ejet af de samme ejere. OG de havde endda lækre drinks UDEN alkohol, hvilket var umuligt at finde andre steder i Paris.
Leave a Reply