VIVIPILGAARD

Jeg kan desværre ikke fortælle jer om et af de romantiske frierier man kan se på film, som mange piger måske altid har drømt om. Og jeg ville lyve hvis jeg sagde at det heller ikke ville være noget for mig, for det havde da været super skønt hvis han havde friet. Vi har til nytår været sammen i otte år og har et barn og et til på vej, hvilket jo slet ikke er til at forstå. Så at blive gift med Mads er da noget jeg sindsyg gerne vil. Jeg har de sidste par år gået og ventet på at Mads ville fri. Jeg har endda siddet i et fly på vej hjem fra en forlænget weekend og tudet indvendig, fordi jeg var overbevist (havde endda sagt til et par veninder, at jeg var overbevist om at NU skete det!) om at han ville gøre det i denne weekend. Men det er lige som bare aldrig sket. Jeg ved godt hvorfor, og det er ikke noget jeg har tænkt mig at uddybe videre. Kort fortalt har vi altid været meget uenige om vores efternavne, og da Mads er en meget stædig mand, er jeg ret sikker på at det har været grunden til at han ikke har gjort det. Mads er heller ikke af natur særlig romantisk, det med at give blomster bare fordi han elsker mig er ikke noget han gør i, og har heller aldrig givet overdådige smykker. Men det er helt ok for mig, for jeg ved at han elsker mig (og Pelle) mere end noget andet her i verden, og det er for mig vigtigere end en buket blomster eller dyre smykker.

Så der er altså ikke tale om et romantisk frieri eller ligende, det var noget vi blev enige om at gøre en aften på sofaen, kort tid efter min tur til Island (du kan læse om turen HER). Nu har jeg jo været gravid en gang før, så jeg kender til de der uuuunderlige tanker man får som gravid, og dem fik jeg i flyet på vej til Island. Hvad hvis der nu skete Mads eller jeg noget?? Hvis en af os nu døde!! Fx Fifi der styrtede ned med fly, eller faldt ud over et kæmpe isbjerg på Island, Mads der fik et stykke rittersport galt i halsen og ikke kunne få luft eller måske ville blive spist af en haj når han er ude med jollen!!!! Alle mulige tanker fyldte utrolig meget disse dage, og jeg blev simpelthen enig med mig selv om, at vi skulle gifte os, så vi kunne få papirerne i orden og på den måde beskytte hinanden især økonomisk. For en ting ville være at Mads mistede sin skønne, fantastiske, uerstattelige kæreste;), men han ville også være i økonomiske problemer. Mads ville være nødt til at skulle betale Pelle halvdelen af værdien på vores lejlighed for at kunne blive i den, det ville selvfølgelig være fedt for Pelle, men måske ikke den bedste start på livet som enkemand.

Nå, men jeg kom altså hjem fra Island og fortalte Mads om mine tanker, og det var heldigvis også noget han selv havde tænk på, (dog ikke lige det med fly, isbjerg, rittersport og hajen). Vi vil begge RIGTIG gerne have et “rigtigt” bryllup. Mads vil gerne i kirke, hvilket jeg ikke er helt tosset med, tanken om at skulle op af det der gulv, er virkelig nervepirrende! Jeg vil hellere vies i en have, på en strand eller ligende. MEN jeg kan jo ikke bestemme alt;) Men vi er enige om at der skal holdes en stor fest!!!

For at få papirerne i orden ville vi gerne have det gjort hurtigs muligt, og bestilte en tid på rådhuset. Vi fandt en dato der ville passe med en lørdag i 2017, og har LOVET hinanden at vi holder verdens bedste bryllup på vores to års dag den 19. august 2017. Vi kunne også gøre det næste sommer, men der ammer jeg sikkert stadig, og ligner sikkert noget det er løgn pga manglede overskud og ikke mindst søvn. Jeg vil også gerne kunne feste igennem, kunne drikke mig små snallert (stiv) og ikke skulle tænke på at skulle alt for tidlig op dagen efter.

Vores tanke med vielsen på rådhuset var at der ikke skulle gøres noget ud af det overhovedet, det skulle lige som bare være en slags forlovelse. Ingen ringe, ingen vidner eller dyr kjole, bare helt low key. Vi ville heller ikke fortælle det til nogle, for vi vil gerne at brylluppet om to år ikke skal føles mindre rigtig bare fordi vi er blevet viet, og venner og familie skulle ikke tænke på om de nu skulle sende en lille gave eller blomster, vi vil nemlig meget hellere have en STOR gave om to år;). Men som tiden gik og dagen nærmede sig, kunne vi godt mærke at dagen alligevel betød lidt for os. Så derfor besluttede vi os for at spørge to af vores dejlige venner Mille & Mads om de havde lyst til at tage med på rådhuset, og det ville de gerne. Så ville jeg pludselig gerne have en lille bitte ring, du ved, ikke noget særligt;) Så jeg ringede til smykke designer Charlotte Christina Larsen som har smykkefirmaet Facon Facon, og spurgte om hun kunne lave en simpel ring til mig. Vi endte med at få designet den ring jeg altid har drømt om, en guldring med en grøn sten i midten og små diamanter rundt om, UUUUUPS:) Mads som slet ikke skulle have en ring endte også med at få en ordentlig guld-børge, den er super flot, og syntes faktisk han ser ret så sexet ud med den på, hihi:):) Det skal så siges at det er vores vielses ringe, og der kommer ikke nye om to år. Måske lidt flere sten i min, men ellers ikke noget nyt:D. Vi endte også med at fortælle det til vores forældre, og de ville selvfølgelig rigtig gerne med. Jeg er vildt glad for at vi besluttede os for at fortælle det til dem, og at de var med på dagen.

I kan herunder se hvordan vi fejrede dagen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi havde en fantastisk dag, MEN shiiiit jeg glæder mig til om to år, det bliver så fedt!!