Så fik Pelle også sagt “Hej” til lillebror.

Skrevet af Permalink 0

For et par uger siden bestilte jeg en tid hos Signes Scanningsklinik i Århus til en 3D scanning. Jeg vil gerne dele oplevelsen med jer, da det klart er noget jeg vil anbefale andre at gøre, som har børn på alder med Pelle. Det har virkelig gjort stort indtryk på Pelle, og han har givet mange kærlige kram til maven siden. Grunden til at vi gerne ville have en ekstra Scanning var at vi tænkte det kunne være sjovt for Pelle at se lillebror. Jeg skrev til klinikken og spurgte havde de havde af erfaringer med søskende som var med til en scanning, og de mente at Pelle havde en god alder, og rent faktisk ville kunne forstå hvad det var han så på skærmen. Jeg havde også en lille bitte bagtanke med at få lavet scanningen, og det var at se hvordan min moderkage ville ligge. Sidst jeg var til scanning i uge 20 fik jeg at vide at jeg havde en foranliggende moderkage, hvilket i mit tilfælde vil sige at moderkagen ligger og spærre delvist for livmoderhalsen. Hvis min moderkage ikke flytter sig, vil jeg ikke kunne føde normalt og skal føde ved et kejsersnit. Jeg fik en tid til en ekstra scanning sidst i oktober, hvor man så skal se om den har flyttet sig. Vil ikke sige at det er noget jeg har ligget søvnløs over, men jeg har da  alligevel gået og tænker lidt på hvordan det nu ville være med et kejsersnit. Så det at få en 3D scanning ville give mig et svar før tid, om moderkagen nu havde flyttet sig.

Op til scanningen, havde jeg på nettet fundet nogle 3D billeder og film af babyer i maven og vist dem til Pelle. Bare så han nogenlunde kunne forestille sig, hvad det var han snart skulle se. Jeg havde prøvet at ligge Pelles hånd på maven, så han kunne mærke spark, men det var som om at Pelle bare ikke kunnen mærke det, og det var faktisk lige meget hvor kraftig sparket så var. Måske det var fordi at han ikke heeeelt kunne forstå at der faktisk ER en RIGTIG baby i min mave, men helt ærlig, det er da også total underligt og uvirkeligt selv for en voksen som mig:D Men jeg tror helt sikkert at scanningen har gjort det mere virkeligt for Pelle.

Vi valgte “luksus scanning” til 1200 kr af en varighed af 45 min. Jeg ville egentlig have bestilt “basis scanning” til 900 kr, men efter som jeg er medlem af Danmark, kunne jeg få “luksus scanningen” til samme pris som en “basis”. Nu hvor der ikke var en egentlig grund til at få lavet en scanning, andet end at det ville være hyggeligt, vil jeg ikke mene der er nogen grund til at vælge “luksus” scanningen en anden gang. Det var en vild hyggelig oplevelse for os alle, men det sidste kvarter sad både far og søn og gabte, thi hi. Alt så fint ud, og han blev skønnet til at veje 2000 g, hvilket jo er helt gennemsnitlig. Så vidt hun kunne se, havde moderkagen også flyttet sig, og dermed ingen grund til at tænke på et kejsersnit. Jeg har dog stadig scanningen på Herlev sidst i oktober, hvor det forhåbentlig bliver bekræftet.

 

IMG_3504

Signe som scannede mig, var vild behagelig og professionel, og man kunne mærke at hun elskede sit job, og virkede vild begejstret for livet i maven.

 

selv om navlesnoren dækkede en del af ansigtet, og det derfor var lidt svært at få taget nogle ordentlige billeder, kunne Pelle sagtens se hvad det var.

Selv om navlesnoren dækkede en del af ansigtet, og det derfor var lidt svært at få taget nogle ordentlige billeder, kunne Pelle sagtens se hvad det var.

 

Som I kan se var det ret spændende for både far og søn, men til sidst blev det altså liiiidt kedelgt;)

Som I kan se var det ret spændende for både far og søn, men til sidst blev det altså liiiidt kedeligt;)

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.