
De sidste mange måneder har der været rigtig meget snak om hvor “falsk” instagram verdenen er, og at meget af det vi ser er opstillet. Ved ikke om I har hørt om den australske model Essena ONeill som havde over 500.000 følgere på sin instagram profil, og pludselig fik nok af den “fake” verden hun syntes at hun befandt sig i. Hun mener at de sociale medier ‘opstiller’ et helt forkert billede af virkeligheden. Hun fortæller også om hvordan hun selv og flere bloggere får penge for at gå i bestemt tøj eller placere bestemte produkter i baggrunden af billedet. Det siger hun er falsk og burde være kendt i offentligheden, så følgerne har muligheden for at være kritiske.
Egentlig burde hun jo slette sin profil, hvis hun er så meget imod de sociale medier, men isteder har hun fået endnu flere følgere på både sin instagram profil og på sin youtube kanal. Ved ikke helt hvad jeg skal syntes om hendes udmeldinger, for mig lugter det lidt af at hun prøver at “promovere” sig selv lidt mere hellig end os andre, og på den måde fået hypet sig selv endnu mere. Jeg tror altså de fleste der bruger instagram udemærket er klar over at det vi ser ofte er i den bedste udgave af de forskellige bloggere, modeller kendiser osv. Hvem har ikke liiiii lagt et filter over et billede for at give det er ekstra flot look? Det har de fleste nok, jeg har ihvertfald! Og at Medina møder op i den ene flotte kjole efter den anden fra Jesper Høvring er jo nok heller ikke tilfældigt. Men er folk ikke godt klar over det??? Det er jeg ihvertfald, og det er altså ikke noget jeg kan have ondt i røven over. Jeg mener klart at det må være op til folk selv at vurdere hvor meget af det vi ser er realistisk. Nå vi så snakker om de helt unge instagram bruger, mener jeg klart at vi skal være mere forsigtige. For unge piger kan denne “perfekte” verden måske godt virke uopnåelig. Men det er her jeg mener at forældrene har et ansvar. Det må være os som forældre som forklarer at det altså ikke heeeeelt er sådan at den virkelige verden ser ud, og give dem så stor en portion selvværd med i bagagen at de også lærer at kunne skelne og vide at ingen er perfekte, heller ikke selvom at det til tider kan se sådan ud.
Jeg ELSKER instagram, og har ingen planer op at slette min profil, og kan få tiiiiiiimer til at gå med at kigge på folks forskellige profiler. Nå alt det her så er sagt, så syntes jeg måske det har taget lidt overhånd med redigering af billeder der bliver lagt ud på de sociale medier. Der er ret sindsyg hvad man egentlig kan gøre med forskellige beauty app’s. Det er altså ikke længere kun modellerne i magasinerne som har fået en omgang i retouch, men nu er det alle som har mulighed for at gøre det, og det er faktisk ret nemt at gøre.
En eftermiddag hvor Mads og Pelle var til fodbold, gik jeg i krig med alt for meget contouring af mit ansigt i bedste Kim Kardashian stil, og derefter fik billederne en omgang i en beauty app. Jeg fatter ikke denne hype der er omkring Kim Kardashian´s makeup, jeg syntes det er way to much, og kan klart bedre lide en mere naturlig makeup og brug af shading (contouring).
Til jer der ikke ved hvad contouring/shading er, så er det en teknik hvor du med makeup kan forme og ændre et ansigt, ved at lægge mørke skygger som vil gøre ansigtstræk mindre fremtrædende og med lyse skygger vil du kunne gøre ansigtstræk mere fremtrædende. Det er jo en fantastisk teknik, og en alle makeup artister bruger, men det er svært og skal håndteres med omtanke. Og det er her jeg mener det for tiden har taget lidt overhånd. Meeeeen jeg har altså lavet lidt fis og ballade, hvor jeg vil vise jer hvor galt det kan gå med for meget shading og retouch. Lad mig bare sige at Mads fik et chok da han kom hjem, og var bestemt ikke begejstret, og sagde heldigvis at han nu bedst kunne lide mig uden alt det stas;)

Sådan ser en gravid Fifi ud uden makeup. Godt med synlige linjer omkring øjne, munden og i panden. Men for fan man er jo heller ikke 20 år længere;)

Sådan ser (i min verden overdrevent) shading altså ud. Lidt skræmmende, ik!! Men altså som sagt så bruger jeg det lyse til at fremhæve fx. kindben og næseryg. Det mørke bruges jo så til det modsatte;) Til at starte med, kom jeg MAC face and body i hele ansigtet i en lys farve, nok en tone lysere en min hud egentlig er. Derefter har jeg regnet brynene op, og så til sidst lagt min shading.

Det man så gør efterfølgende er at man skal have blendet de to farver sammen, det skal gøres forsigtigt og præcist for at det har en effekt. I kan her se hvordan det ser ud, når det er blendet sammen. Mine kindben er mere fremtrædende, næsen virker smallere og mit kæbeparti er også mere markeret. De fine linjer jeg har i panden, omkring øjne og munden er stor set også væk.

Nu er der så blevet lagt en sort liner langs den øverste vippekant, og også langs den våde kant omkring øjet, både foroven og for neden. Der er kommet falske vipper på, for at gøre look’et mere ekstrem. Læberne er blevet tegnet større op, så jeg kunne få rigtig Kim K. læber, og lidt farve på kinderne. Billedet I ser til venstre er sådan jeg ser ud uden retouchering, og billedet til højre har fået en omgang i en beauty app. Mit ar på halsen har jeg fjernet, huden er blevet glattet helt ud, og lysnet endnu mere de steder der skal være fremtrædende. Øjnene er blevet mere klare og jeg har også lavet øjnene mere brune end grønne. Kinderne har fået lidt mere farve og læberne er gjort lidt lysere og er mere ensfarvede. Der er endda også lagt en ekstra liner på den øverste vippekant og min kæbe er blevet smallere.

De her billeder har også været igennem en beauty app. Den jeg har brugt hedder PhotoWonder. Du kan fx. også gøre dine bryster større, benene længere,og gøre dine øjne større. Nu har jeg jo kun taget billeder hvor jeg overdriver helt vild, og laver den klammeste trutmund, og jeg burde jo nok have taget et billede hvor jeg prøver at se lidt mere normal ud, så I kunne se det også. Men det var altså lidt svært, nu hvor jeg så så underlig ud, hehehe:) Ved ikke om I er lige så overrasket som mig, men jeg syntes ihvertfald det er ret vildt hvor meget man egentlig selv kan gøre med makeup og en app.
0 Comments